Lokalafdeling Sydfyn & Øerne Støt din Lokalafdeling MobilePay 192541
Kontoret Nyhedsblade Kreativ ReHappy Videoteket Træsløjd
Forsiden Bisidderne Vedtægter Bliv medlem

Lokalafdeling Sydfyn & Øerne har indgået et samarbejde med Bisidderne i Faaborg-Midtfyn Kommune, som fremadrettet vil bistå i alle personsager hvor der er behov for en bisidder.

Bisidderne tilbyder hjælp og bistand til de svære samtaler og hvor der er brug for mere end to ører. Vi tilbyder hjælp til borgere som ikke rigtig har nogen at støtte sig til i de situationer, hvor der er indkaldt til en samtale, en undersøgelse eller et møde, der virker uoverskueligt eller skræmmende.

Er du usikker, måske bange for at blive konfus og ikke få fremført dine synspunkter, så er en bisidder løsningen, kontakt Lonnie på mail eller telefon.
E-mail: mail@hjsf-sydfyn.dk eller tlf. 2020 4080

Bisidderne er neutrale og ulønnede. En bisidder er aldrig part i en sag og har tavshedspligt. Vi yder bistand til borgere i hele vores lokalområde, og deltager i alle tænkelige samtaler. Herunder der nævnt nogle få eksempler!


Familieret huset:

Vi er med på mødet, og husker på, at få spurgt om det, der der fylder for dig.
Vi kan også hjælpe, hvis det bliver for følelsesladet og bede om en timeout. Efter mødet tager vi en snak om det, og om vi har hørt det samme, og hvad der blev aftalt. Bliver der flere møder i Familieretshuset deltager bisidderne naturligvis i det omfang, det ønskes. Vi prioriterer desuden, at samme bisidder bliver på sagen, og er med indtil den er afsluttet.


Lægesamtaler:

Møder på sygehus og hos læger og speciallæger kan være vanskelige at håndtere på egen hånd. Mange er trods støtte fra kommunen forbavsende alene om at klare en tilværelse i eget hjem. Bisidderne har derfor også opgaver, hvor vi følger med til besøg hos lægen eller på sygehuset
Ved behov har vi talt sammen inden mødet, og under mødet er det vores opgave at være nærværende og understøtte at borgeren får mest muligt ud af mødet.
Vi har erfaring for, at de praktiserende læger tager sig godt af og giver tid til borgere, som let bliver konfuse; men der er brug for en bisidder som hjælp til at fastholde, hvad der er aftalt med lægen, sikre at kommunens ansatte hos borgeren orienteres om, hvordan besøget er gået og måske også til at holde hånd i hanke med, hvordan borgeren kommer hjem igen efter lægebesøget.Også her tilbydes en eftersnak; evt. efter nogle dage.


Kommunen:

Forløb på jobcentret er ind imellem omtalt og beskrevet meget negativt i medier og blandt borgere.  Vores rolle er, som allerede beskrevet ved mødedeltagelse i andre sammenhænge. Ved forberedelse af et møde vil det ofte være vigtigt at få talt om bekymringer, afklare ønsker og måske også tage fat i eventuelle fordomme hos borgeren. På selve møderne tilbyder vi at være ”back up”, så borgeren føler sig set og hørt. Ofte kan vi også være med til at sikre en god tone og stemning. Det er vores erfaring, at jobcentret udviser stor hjælpsomhed, når borgeren er forberedt og har mål og ønsker, der er realistiske. Vi deltager også gerne i møder på borgerservice og kan desuden tilbyde hjælp, hvis en borger har svært ved at få hold på et brev fra kommunen.


Brug for en Bisidder? Kontakt Lonnie på tlf. 2020 4080, eller via mail på mail@hjsf-sydfyn.dk og få en aftale.